Tilmeld nyhedsbrev

  • Dansk
  • English

Tusind tak for en spændende EOT-messe

Vi havde en helt forrygende messe. Derfor ønsker vi at sige tak til alle interesserede, der besøgte vores stand. Tak til alle vores kolleger i elektronikbranchen. Tak til alle de visionære oplægsholdere. Slutteligt vil vi takke MCH Messecenter for at danne de perfekte rammer for messen.

Til jer, der ikke nåede forbi, kan I her se, hvordan vores stand så ud.

Gensynsglæden var stor

Vi havde nogle gode dage fyldt med viden og sparring om projekter. Messen var berigende på alle måder. Det var i særdeleshed spændende at drøfte EMS-projekter med flere af vores kunder. Gensynsglæden ved igen at kunne mødes fysisk var fremtræden blandt alle deltagere – inklusive os selv. Gensynet frembragte et smil på alles læber, hvilket gav den bedste forudsætning for gode samtaler, spændende oplæg og kreative indspark; det var skønt at være en del af.

Her kan I få et lille indblik i, hvordan messen tog sig ud. Vi var i alt 77 udstillere og 1.714 fagfolk.

Vi glæder os til næste gang

I Cre8tek fik vi, hvad vi ønskede os. Vi fik lov til at præsentere vores seneste box-build EMS-projekter og visionen bag Cre8tek. Samtidig fik vi også delt viden med vores store elektronik-netværk.

Endnu engang tak for en god og velorganiseret messe. Vi glæder os til den 9.-11. maj 2023, hvor vi igen skal samles til Electronics of Tomorrow.

Share to your network:

Related

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret direkte i indbakken!