Tre år om at bryde isen

23.11.18

ICEBREAKER havde dansk-kinesiske Cre8tek med på den lange rejse fra idé til produkt

Tre års slid og en investering på et tocifret millionbeløb ligger bag lanceringen af ICEBREAKER – et unikt produkt til isterninger i hjemmet.

Kim Jensen fra Aalborg er manden bag produktet. Med på den lange rejse fra idé til produkt har Kim Jensen haft den dansk-kinesiske virksomhed Cre8tek, der har afdelinger i Hjørring og Shenzhen nær Hongkong.

Det er Kim Jensen og hans team i ICEBREAKER Nordic, der har stået for det innovative design og konstruktionen af produktet. Men det er Cre8tek, der har omsat konstruktionen via en lang række af prototyper til produktionen af den færdige ICEBREAKER, der foregår på Cre8teks fabrik i Shenzhen

Poul Dørup Olesen, der er adm. direktør for Cre8tek, er stolt over, at Cre8tek har været en del af et krævende, men succesfuldt projekt. Han siger:

”Da Kim Jensen henvendte sig i 2014, vurderede vi meget nøje, om vi turde gå ind i et projekt, der så ud til at blive både udfordrende og langvarigt. Vi vurderede imidlertid, at Kim Jensen ikke blot havde en god idé til et produkt. Det er der så mange der har. Men at han også havde sans for forretning og mulighed for at skaffe den nødvendige kapital. Så vi gik med, og i dag glæder vi os over at se den færdige ICEBREAKER.”

Udfordringerne undervejs har været mange. Især omkring valg af de typer plast, som kunne leve op til Kim Jensens krav om både smukt udseende og teknisk perfektion, og som desuden kunne få fødevare-godkendelse på internationalt plan.

Manden bag ICEBREAKER, Kim Jensen, var indtil 2014 projektleder hos Novo Nordisk. Men drømmen om selv at skabe et produkt fik ham til at sige sit fast job op og kaste sig ud i iværksætteriet.

Om samarbejdet med Cre8tek siger Kim Jensen

”Cre8tek har et team af ingeniører og produktionsfolk, som vi har haft et rigtig godt samarbejde med, og som har haft forståelse for produktudvikling som en iterativ proces. I fællesskab har vi opbygget netop den viden, der skal til for at kunne producere en ICEBREAKER”

ICEBREAKER har været i handlen siden november 2017. Kim Jensen forventer, at produktet får et stort gennembrud på markedet i julehandlen.

I år er ICEBREAKER med i julekatalogerne for Bahne, Sinnerup og Værsgo kæderne, og ikke mindst har TV2 fulgt Kim Jensen i 12 måneder om det at være iværksætter i medgang og modgang, et forløb der vises i programserien ”365 dage til succes” på TV2 i november.

På eksport-siden har ICEBREAKER Nordic netop indgået en aftale med norske Kitch’n, der har både netbutik og omkring 150 fysiske butikker i Norge, Sverige og Finland.

Kim Jensen og Cre8tek er allerede ved at diskutere den næste version af ICEBREAKER, som forventes lanceret i efteråret 2019.

IBN PR billede
Med ICEBREAKER kan du servere isterninger ved bordet på en helt ny måde.

KimJensen IceBreakerNordic
Kim Jensen, stifter af ICEBREAKER Nordic viser den færdige ICEBREAKER frem.

Yderligere information:
Account manager Rune Lundsted Jensen, Cre8tek
Phone: 60 24 46 39
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tre år om at bryde isen
Kim Jensen til venstre med Account Manager Rune Lundsted Jensen fra Cre8tek til højre.

nyhedsbrev  Modtag de seneste nyheder

nyhedsbrev


Modtag de seneste nyheder


Referencer

  • Ergonomic Solutions - Per Bjerring

    Ergonomic Solutions - Per Bjerring

    ”Både på det faglige og på det sproglige plan fungerer samarbejdet med Cre8tek i Hjørring fortrinligt, og det giver os en god indgang til de fordele, der ligger i produktion i Kina”

  • Peter Løber, Senior Project Manager, Nilfisk A/S

    Peter Løber, Senior Project Manager, Nilfisk A/S

    Cre8tek forstår sig bedre på kvalitet end andre kinesiske leverandører. Det handler ikke bare om at få produkterne i en container og sendt afsted til kunden.

  • Polaris Electronics A/S - Ib Nielsen

    Polaris Electronics A/S - Ib Nielsen

    … Vi har fra første møde med Cre8tek haft en god konstruktiv dialog fra idé til produktion. Med 3D tegninger har vi kunnet vende og dreje produktet og se, at mekanikdelene passer sammen med vores elektronik...

  • Scenar - Ulrich Burr

    Scenar - Ulrich Burr

    ”…Jeg var selvfølgelig spændt på at se om den lovede kvalitet levede op til mine forventninger. Da de første parter ankom var jeg sikker på, at jeg havde truffet den rette beslutning… Til fremtidige udviklingsprojekter foretrækker jeg Cre8tek."

  • Roblon - Søren Tjønneland

    Roblon - Søren Tjønneland

    ”Vi får prototyper leveret fra Cre8tek – færdigsamlet med elektronik og mekanik, og med de rigtige materialer og overflader. Det sparer Roblon for tid og ressourcer, da prototyperne kan bruges direkte i vores godkendelsestests og i vores tidlige markedsføring.”

  • Nilfisk Advance - Palle Sørensen

    Nilfisk Advance - Palle Sørensen

    Som projektleder hos Nilfisk Advance A/S bruger jeg Cre8tek til levering af mekaniske prototypeemner.

  • Nilfisk Advance - Christian Thorup Kjærgaard

    Nilfisk Advance - Christian Thorup Kjærgaard

    Som teknisk projektleder hos Nilfisk Advance har jeg benyttet mig af Cre8tek’s ydelser inden for mekanikudvikling og prototypefremstilling på bla. vores VU500 projekt, som blev kørt som et globalt multisite projekt.

  • Ergonomic Solutions - Benny Burmeister

    Ergonomic Solutions - Benny Burmeister

    "Vi oplever en høj grad af tryghed og effektivitet i værktøjsleverancerne fra Cre8tek..."

    "... Det skyldes blandt andet at værktøjer til både stansning, plastsprøjte- og tryk-støbning kan fremstilles gennem samme leverandør, og at Cre8teks ingeniører kan være hos deres kinesiske værktøjsproducenter inden for en time.”

  • Nilfisk Advance - Henrik Thomsen

    Nilfisk Advance - Henrik Thomsen

    Under udviklingen af vores ML500 produkt serie, havde jeg to af Cre8tek’s kinesiske mekanikingeniører med på mit hold.

    Cre8tek’s indsats på projektet var upåklagelig – og deres ingeniører indgik i projektteamet på lige fod med vore egne 2 mekanikingeniører, og de havde et rigtigt godt kendskab til det vestlige ”mindset” omkring produktudvikling.

Kontakt