Tilmeld nyhedsbrev

  • Dansk
  • English

Udvikling & Konstruktion

– Vi sikrer funktionalitet, producerbarhed og kvalitet

Cre8tek tilbyder udvikling og konstruktion af elektriske apparater, herunder udførsel af de nødvendige analyser og simuleringer til sikring af producerbarhed og imødekommelse af funktionskrav. I udviklingen af mekanikken anvender vi de nyeste værktøjer og beregningsmodeller inden for 3D-modellering, tolerance analyse, strukturelle simuleringer (FEM) og fyldningsanalyser.

Hvor kunden måtte ønske det, koordinerer vores elektronikingeniører og projektledere udvikling af elektronik og software i samarbejde med eksterne leverandører.  Cre8tek’s ingeniørteam har en solid og lang erfaring inden for tværfaglig koordinering i globale udviklingsteams.

For at sikre det bedste kompromis mellem funktionalitet og kvalitet samt producerbarhed, går vores udviklingsingeniører meget tidligt i projektforløbet i tæt dialog med egen produktionsafdeling og underleverandører omkring designdetaljer. Ved at være til stede lokalt i Kina, tæt på vores underleverandører opnår vi således en hurtig og smidig designproces.

Facts…
Toleranceanalyse er en vigtig teknik disciplin, der tager højde for tilstedeværelse af variation (tolerance) fra del til del. Toleranceanalyser fortæller os, hvad der sker med produktet, hvis tolerancerne for hver del modarbejder hinanden. Baseres herpå kan det forventede produktions-yield beregnes for et produkt eller en bestemt detalje.

Hold dig opdateret

Modtag løbende Cre8teks nyhedsbrev


    Tilmeld vores nyhedsbrev

    Hold dig opdateret direkte i indbakken!